Familielivet er i fokus på Åmindevej 7
Døre, vinduer, gulve, tag, beklædning, vægge og terrasse – inde som ude har været i rigtig kærlige hænder, og tilbage står en stilsikker etplansvilla, hvor den store, måske endda sammenbragte familie, skal nyde tilværelsen på hele 236 m2 badet i sollys.
Ja, ejendommen er virkelig gaven, der bliver ved med at give – og lys og plads er to ting, den giver i overflod. Vinduer fra gulv til loft lukker et fantastisk lysindfald ind i særligt de to stuer, hvor samværet får de allerbedste vilkår. Glædelige fejringer og hyggelige filmaftener udfolder sig ubesværet foran brændeovnen, mens gode middage venter i alrummet og køkkenet.
Sammen med bryggerset er sidstnævnte nærmest det eneste, der ikke er blevet udskiftet i de seneste fire års gennemgribende renovering. I ser resultatet heraf så snart, I træder ind over dørtærsklen, for I omfavnes af skarpe linjer og luftige fornemmelser, mens hjemmets neutrale farver og lækre gulve ikke bare binder hjemmet sammen, men også sikrer en både tidløs og smagfuld indretning. Husets fire gode værelser bliver nemt til fem, mens I til slut får et toilet og to rummelige badeværelser - Alle med gulvvarme.
Prikken over i’et er den udsøgte træterrasse, der blev anlagt sidste år, og som fungerer som et bindeled mellem de to stuer; skub dørene til side og bevæg jer frit mellem opholdsrummene eller lad jer i stedet lokke af blå himmel og hyggelige gårdhavelignende fornemmelser.
Hvis I kan løsrive jer fra den gode plads og havens køkkenhave og grønne græs, vil vi gerne byde på en tur rundt i Risskov. I bosætter jer nemlig i ét af Aarhus’ absolut mest attraktive bydele, der er som skræddersyet til børnefamilien med adskillige pasningstilbud og supermarkeder indenfor 1,5 km afstand, ligesom det ikke tager andet end ti min. at gå til den populære Strandskolen.
Rolige aftenture med sand under fødderne bliver hurtigt en fast del af hverdagen, for vandet venter ikke andet end en km væk, mens I kan følge Ny Egå gennem det grønne landskab til Engsøens spejlblanke vand. Og arbejder I i byen, kan I snildt lade bilen stå og tage jernhesten på en tur langs kysten; det tager bare 20 min. til Aarhus C.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Andreas Holtzmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse