Gennemført elegant familievilla fra 2021 på god adresse i Saksild
Det er svært at forestille sig en meget mere familievenlig adresse end Agervænget 23 i Saksild, for her venter en særdeles indbydende étplansvilla fra 2021 med skønne rammer om både privatlivet og familiens fælles hyggestunder. Derudover er det værd at bemærke, at ejendommens dejligt nemme have ligger lige ud til et stort, grønt areal med bålplads, og at trafiksikre stier kan føre jer godt på vej mod Saksild Skole & Børnehus, som ligger under en halv kilometer væk.
Både Saksild og Rude Strand kan I cykle til på under ti minutter, så der er basis for at inkludere mange forfriskende dukkerter i hverdagens program. Med under ti minutters kørsel til Odder kan I også se frem til at få let adgang til gode indkøbsmuligheder og byens øvrige tilbud, og skal I til Århus, kan turen klares på kun en halv time i bil.
Villaens imponerende vinduespartier og ovenlys vidner om, at ejendommen er opført med fokus på at skabe en bolig med en skøn, lys atmosfære. Dette understreges af, at der i langt de fleste rum er mulighed for at lade ude og inde smelte sammen. Alle husets fire værelser har nemlig egen udgang, og fra det store opholdsmiljø er der hele tre dobbeltdøre til den solrige terrasse, der venter lige udenfor.
Opholdsmiljøet består af et køkkenalrum og en stor stue, som ligger ud i ét, og herfra er der desuden adgang til et praktisk viktualierum og husets entré. Ved entréen finder I det ene af to lækre badeværelser, og det er ligeledes i denne del af boligen, at bryggerset er placeret. Herfra er der adgang til en stor garage, hvor der foruden parkering af to biler er masser af plads til værkstedsaktiviteter og opbevaring.
Endelig er det værd at bemærke om de fire værelser, at de ligger i en samlet afdeling af boligen, og at det store forældresoveværelse har både walk-in garderobe og eget badeværelse med kar og dobbelt bruseniche.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Bo Bjerre
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse