Unik mulighed: Bo i noget af Danmarks smukkeste natur med sø
I et naturskønt område nær Gudenåen findes denne unikke ejendom opført i 2021. En enestående grund på 16.076 m² skrånende direkte ned til en sø, som skaber en enestående atmosfære. Her fornemmes smukt årstidernes skiften med vinterens isdække på søen oplyst af en uforstyrret stjernehimmel, skovens fuglesang om foråret, sommerens varme og efterårets farvestrålende løvfald.
Ikke blot beliggenheden er unik. Ejendommens moderne bolig strækker sig over 207 m² stuehus med dertilhørende 100 m² stor isoleret garage. Begge opført på grunden med tanke på æstetik og kvalitet - en stort set vedligeholdelsesfri bolig i absolut særklasse.
Det smukt murrede indgangsparti åbner op til en rummelig og lys entré med ekstra loftshøjde. Herfra fordeler boligen sig til et soveværelse med indbyggede skabe med videre adgang til forældrebadeværelse med badekar og dobbeltbrus, et stort bryggers med endnu et smukt muret indgangsparti, husets 2. badeværelse samt et stort multirum, der leder videre til yderligere 3 gode værelser, alle med indbyggede skabe.
Køkkenalrummet står i åben forbindelse med den nedsænkede stue, hvor en gennemsynspejs, der kan nydes i hele rummet, skaber en hyggelig atmosfære. Begge rum har loft til kip, hvilket giver lys og luft. Boligen afsluttes af en betagende udsigt ned over søen fra husets store gavlvindue - en oplevelse der ikke kan beskrives til fulde, men skal opleves.
Garagen er udstyret med to elektriske porte, god plads omkring værkstedsbordet og er desuden indrettet med et stort arbejdsrum med grovkøkken, hvor der er udgang til køkkenhaven samt et ekstra badeværelse. Fra arbejdsrummet er der adgang til et stort loftrum til opbevaring med mulighed for udnyttelse ved behov for ekstra plads.
Denne unikke ejendom giver jer muligheden for at skabe et hjem med god plads og tid til jeres hobbyer og interesser i naturskønne omgivelser. Her kan du tage på vandreture, lufte mountainbiken eller dyrke andre former for motion lige uden for døren. Selvom du bor midt i naturen, har du blot fem minutters kørsel til dagligvarebutikker, daginstitutioner, skole og idrætsfaciliteter – eller et kvarter på cyklen. I bil når du Skanderborg og Horsens på 20 minutter, mens Vejle, Silkeborg og Aarhus alle ligger inden for en halv times kørsel.
Denne unikke ejendom skal opleves.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Martin Vinther
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse