Stor familievilla med sydvendt have på lukket vej i Brabrand
Med denne charmerende villa i Brabrand får du 144 indretningsvenlige og velfordelte kvadratmeter med masser af charme og en dejlig, sydvendt have. Dertil kommer en skøn beliggenhed på en lukket vej tæt på alt, hvad du skal bruge i hverdagen.
Der er tale om en villa fra 70’erne, som lige nu er en af de mest populære arkitektoniske perioder – og det er ovenikøbet et velbevaret eksemplar med mange af de tidstypiske træk i behold. Stuen har f.eks. en arkitekttegnet pejs muret op i gule sten, og gæstetoilettet domineres af himmelblå fliser.
Også den familievenlige planløsning er vidne på, at huset blev opført i kølvandet på efterkrigstiden. Pistolgangen forbinder de private gemakker: to børneværelser og et forældresoveværelse, og centrum i huset er den kæmpestore stue med glaspartier mod haven og terrassen. Foruden disse rum byder boligen på et praktisk bryggers og et gæstetoilet med adgang fra entreen.
Fra stuen er der direkte udgang til en skøn flisebelagt gårdhave med et dekorativt grønt bed og et par opstammede træer, der skaber stemning. Resten af haven er en velanlagt og veltrimmet oase med blomstrende beplantning som en frodig ramme om en græsplæne. Forhaven byder velkommen med formklippede buske, som skaber god afstand fra vejen til den fine, gulstensvilla.
Beliggenheden på Hvedebjergvej 56 i Brabrand er perfekt til børnefamilien, både fordi Hasle Broges Bakker og Brabrand Sø ligger tæt på, og også fordi der er kort cykelafstand til idrætsfaciliteter, daginstitutioner, skole og indkøbsmuligheder.
Kort sat en velindrettet, rummelig familievilla i 70’erstil med sydvendt have og en dejlig beliggenhed. Book en fremvisning, hvis det lyder som noget for jer.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Henrik Mygind
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse