Velholdt etplansvilla på tilbagetrukket adresse i Brabrand
Behageligt tilbagetrukket for enden af et lukket villavænge i Brabrand finder du denne velindrettede etplansvilla, der med sit store, åbne opholdsmiljø og fire værelser passer perfekt til en børnefamilie. Som en ekstra bonus får du et fantastisk udeområde med solrige terrasser og plads til at boltre sig.
Med adresse i Brabrand befinder du dig tæt på alt, hvad du har brug for i dagligdagen og ikke langt fra Aarhus’ stemningsfulde byliv. I nærheden er der således gode skole, daginstitutioner og et bredt udvalg af fritidstilbud, ligesom du har let adgang til motorvejsnettet og skøn natur omkring Brabrand Sø og Årslev Engsø blandt andet. Du har en frisk cykeltur ind til midtbyen, som også kan nås i bus.
Ejendommen præsenterer sig flot og velholdt såvel ude som inde og med store vinduespartier, der sørger for et dejligt lysindfald i hele boligen. Flere af boligens centrale rum, herunder badeværelse og køkken, er istandsat inden for de senere år, og takket være en fornuftig planløsning er du sikret en god ramme om familielivet.
En stor del af boligens areal er dedikeret til opholdsområde med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Stuen har hyggelig pejs og udgang til en solrig, vestvendt terrasse. En praktisk fordelingsgang forbinder samværsrummene med soveafdelingen, der består af tre værelser for nuværende.
Det ene værelse er dog et dobbeltværelse, som kan opdeles i to, hvis du har behovet opstår. To af værelserne har indbyggede skabe, og det ene har sågar et forrum, der kan bruges som et mindre walk-in. Endelig rummer boligen det flotte badeværelse, wc, entré og baggang med plads til vaskefaciliteter.
Haven syner velanlagt med boldspilsvenlig græsplæne på den ene side og et cirka 100 m2 stort gårdhavelignende terrasseområde på østsiden. Her er masser af privatliv, farverige blomster og en glaspavillon. Ud mod vejen er der god plads til parkering på et stort fliseområde mellem carporten og den stille vej.
Velkommen til Hvedebjergvej 17 i Brabrand!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Henrik Mygind
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse