Rødstensvilla i Brede med knap 200 etagemeter og stor baghave - nær Kongevejens Skole og Mølleåens natur
Udgangspunktet på Kongevejen 140 er en klassisk rødstensvilla, knap 200 etagemeter, og rig mulighed for at skabe en moderne familievilla i det naturskønne og børnevenlige Brede. Til nabolaget hører daginstitutioner, herunder skovbørnehave, Kongevejens Skole og Virum Gymnasium. Vejen til Kongevejen Skole er tryg og handler om 350 meter. Den lokale natur er intet mindre end Mølleådalen med stier til Sorgenfri Slotspark, til Dyrehaven. Helt tæt på passerer Mølleåen de historiske værker i Brede og den populære Høker med udeservering på kanten af Brede Dam. I det grønne er der gang- og cykelstier til Lyngbys livlige byliv, ligesom lokaltoget og flere busruter forbinder til Lyngby og København. I bil er den effektive køretid til City 20 minutter.
Villaen er opført i 1940’erne af en murermester, der selv rykkede ind og boede i huset som den første. Siden 1993, hvor boligen senest blev handlet, er der foretaget en løbende istandsættelse med blandt andet hulmursisolering (omkring 2005), omfangsdræn (omkring 2019) og skift af alle vinduer (primært fra 2010 og frem).
I en individuel tilpasning er der flere veje at gå. Køkken og stue er naboer og kan nemt forenes. Resultatet vil være et åbent rumforløb med lysindfald fra øst, syd og vest, god plads til familiehyggen og udgang til terrassen og den store have bag huset. På førstesalen lan loftsrummet konverteres til et fedt soveværelse - eventuelt med tilknyttet walk-in-closet. Kælderen byder ind med en håndfuld rum, vinduer i fornuftig størrelse, varme i flere rum, over to meter til loftet og et stort potentiale. Flere rum, for eksempel det største, der tæller knap 25 kvadratmeter, kan konverteres til teenageafdeling, multirum, gæsteværelse, hobbyrum, kontor og meget mere. Andre rum er velegnede som bryggers, til viktualier, til vinsamlingen og til andre praktiske formål. Eller hvad med et lækkert badeværelse? Kælderen har pladsen til det.
Bag huset har haven en rigtig god størrelse og et rigt dyreliv. Nærheden til Mølleåens natur betyder, at også de mere sjældne fuglearter som spætter og ugler holder til her, ligesom en egernfamilie er rykket ind på adressen. Ud for stuen tilbyder en nyere markise skygge på terrassen, hvor man sidder på første række til den store, parklignende have. Matriklen tæller knap 1.000 kvadratmeter og giver også udenfor rig mulighed for at sætte sin hat, som man vil på Kongevejen 140 i Brede.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jacob Bilde-Jørgensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse